
De største SEO-fejl - og hvordan du undgår dem
Ser du SEO som en tjekliste? Så kan det koste dig dyrt. Det er nemlig mere end blot at krydse af ved søgeord, links og metabeskrivelser.
Vi ser helt fundamentale SEO-fejl hos de virksomheder, vi samarbejder med – og det kan koste både i dårligere placeringer, tabt synlighed og lavere konverteringer.
Derfor deler vi i dette indlæg tre af de største SEO-fejl, som vi ser igen og igen – og hvordan du helt konkret kan undgå dem.
1. Dit fokus er kun på forsiden
Hvis du kun kigger på forsiden, når du laver SEO, begår du en kæmpe fejl. Forsiden er ikke dit vigtigste kort i SEO – det er nemlig ikke den, der skal rangere på Google. Det er i virkeligheden dine undersider, der genererer trafik og skaber konverteringer, fordi de har det indhold, der giver svar og løsninger.
Når folk søger, er det for at få svar på spørgsmål eller hjælp til udfordringer. Og de svar ligger som regel på dine undersider – ikke på forsiden. Derfor er det dine undersider, der skaber værdi, og du går derfor glip af et stort potentiale, hvis du kun fokuserer på forsiden.
I vores SEO-arbejde er forsiden derfor sjældent udgangspunktet. Vi fokuserer på de sider, hvor brugerne faktisk søger svar, og det er dér, at vi optimerer SEO og indhold. I sidste ende er det nemlig de optimerede undersider, der giver det største løft i trafik.
2. Du skriver til en maskine – og ikke til brugeren
Vi ser ret ofte, at tekster skrives til søgemaskinen og ikke til brugeren. Når indhold skrives til Google frem for mennesker, mister det sin relevans. SEO-tekster skal matche brugerens intention og ikke bare fyldes med søgeord. Derfor skal søgeord, indhold og overskrifter afspejle brugerens intention og det, du vil hjælpe brugeren med at forstå.
I dag belønner Google kvalitet frem for keyword-stuffing. Derfor er der ikke nogen undskyldning for ikke at skrive indhold direkte til brugeren.
For at være lidt kække kan vi som eksempel sige, at det er præcis det, vi har gjort med dette indlæg. Vores fokus er på dig, læseren, og ikke på at skrive teksten med søgeord og floskler, som søgemaskinen måske ville ’sætte pris på’.
3. Du tænker ikke på teknisk performance
En del af SEO er også at sørge for, at ens hjemmeside ikke loader langsomt. Langsomme sider vil nemlig blive straffet i søgeresultaterne. Google måler i dag på brugeroplevelsen gennem Core Web Vitals (hvis du ikke har læst om vigtigheden af Core Web Vitals, har vi skrevet om det her).
Du må derfor ikke undervurdere, hvad hastighed og stabilitet betyder for din hjemmeside. Der er stor sandsynlighed for, at brugerne forlader din hjemmeside igen, hvis de skal vente tre sekunder på, at din side indlæser.
Derfor prioriterer vi teknisk SEO højt – fordi performance direkte påvirker både leads og konverteringer.
SEO-fejl koster mere, end du tror
Disse fejl går igen på tværs af brancher – og de koster ikke kun i synlighed, men også i troværdighed og kunder.
SEO handler ikke kun om hurtige hacks og smutveje, men om at bygge et solidt fundament, hvor indhold, teknik og brugeroplevelse spiller sammen. God SEO arbejder for dig på den lange bane.