Ny webportal til
Skoledu
Skoledu er et digitalt læringsværktøj, som anvendes
i undervisningen i Danmark, og er designet til at
gørelæring mere interaktiv, engagerende og
tilgængelig for alle. De har fået en sikker digital
platform til skoler og kommuner – med over 250.000
brugere og høje krav til databeskyttelse og drift.
Skoledu
Design + web
Drupal
skoledu.dk
Løsningen
Skoledu er en digital læringsplatform, der anvendes af skoler og kommuner over hele landet. Platformen stiller høje krav til både datasikkerhed, stabil drift og brugervenlighed – særligt fordi systemet håndterer data om børn.
Løsningen er udviklet til at kunne håndtere mange samtidige brugere, komplekse rettighedsstrukturer og integrationer til nationale systemer, samtidig med at den er intuitiv at anvende for både elever og undervisere.
Skoledu har fået opdateret deres matematikportal, så der nu er en forside med splitfunktion. Her kan brugeren vælge mellem at læse om Skoledu eller logge direkte ind på platformen, hvis man allerede har et login.
Processen
Processen blev planlagt med fokus på stabil drift, datasikkerhed og en klar brugeroplevelse for både elever, undervisere og administratorer.
- 1 Workshop
- 2 Design og konceptudvikling
- 3 Sprints
- 4 Live
- 5 Optimering
1. Workshop
Workshoppen afdækkede krav om datasikkerhed, brugerroller og integrationer til eksterne systemer.
2. Design og konceptudvikling
Konceptet blev udviklet med fokus på klare brugerroller og en fleksibel struktur med henblik på brugerbehov.
3. Sprints
Platformen blev udviklet i sprints med plads til justeringer og tests undervejs.
4. Live
Lanceringen blev gennemført med fokus på stabil drift og høj tilgængelighed – også ved mange samtidige logins.
5. Optimering
Platformen optimeres løbende for hastighed, skalerbarhed og brugervenlighed.
Funktionalitet & systemarkitektur
Skoledu er bygget som en robust platform med flere adgangsniveauer og fuld logning af brugerhandlinger. Administratorer kan oprette brugere, importere institutioner og administrere indhold direkte i systemet.
Lærere har mulighed for at følge elevernes progression, gennemlæse besvarelser og give individuel feedback. Eleverne kan arbejde med opgaver og træne deres færdigheder gennem funktioner, der tilpasser sværhedsgraden løbende.
Platformen er tæt integreret med STIL, hvor bruger- og institutionsdata hentes fra nationale registre, hvilket stiller høje krav til godkendelser og datasikkerhed.
Datasikkerhed & skalering
Da platformen håndterer data om børn, er datasikkerhed et centralt element i løsningen. Skoledu er udviklet med skærpede kommunale krav for øje og lever op til ISAE 3000-standarder.
Med mere end 250.000 brugere er platformen optimeret til at håndtere tusindvis af samtidige logins dagligt via et dedikeret server-setup, der sikrer høj performance og stabil drift.
Design
Designet er blevet optimeret med legende, grafiske matematiske former, som skaber genkendelighed og en visuel identitet på tværs af siden.
Der er anvendt billeder, der formidler nysgerrighed, læring og fællesskab, som understøtter platformens formål uden at tage fokus fra indholdet.
Samtidig har der været et tydeligt fokus på klare, rolige farver, der skaber overblik og sammenhæng.
Det siger Skoledu
Komunikado arbejder professionelt og holder en god dialog, som sikrer, at projektet forløber godt. Vores møde med Komunikado har været starten på et varigt samarbejde.
Lasse Vang
Direktør
Har du brug for et bud på et nyt eller eksisterende projekt, så giver vi meget gerne et uforpligtende bud på netop din opgave. Vi er altid klar på et møde både fysisk og online.